23. MAJ - kl. 18.00

Oplev en enestående og uformel gastronomisk begivenhed, når Michelinkokken René Mammen, den kreative hjerne bag Restaurant Substans og Restaurant Pondus, gæster Sabel for en enkelt aften!

Tag med når René Mammen og vores eget uundværlige hold præsenterer en eksklusiv menu bestående af 6 fortryllende snacks og 7 serveringer, inklusive en nøje udvalgt vinmenu, alt sammen til 1795 kr.

Forvent en aften med mad, som måske ikke er helt almindelig her i området, og nyd hele oplevelsen, lige fra den uformelle atmosfære til den gode musik, de subtile smagsoplevelser, rigelige mængder vin og måske endda en anelse hovedpine dagen derpå. Men frygt ej, for I vil helt sikkert vågne op dagen efter med en følelse af, at det hele var det værd.

René Mammen og Sabel har allerede sammensat en menu, der vil vække jeres sanser til live:

Snacks:

  • Østers med sake og fennikel

  • Malttærte med krabbe og æble

  • Blæksprutte med gulerod og ingefær

  • Tapioka med tun og teriyaki

  • Gluten m. bbq og cremefraiche

  • Andehjerte med enebær og rosmarin

Hovedretter:

  • Beder med caviar og hasselnød

  • Selleri med trøffel og belper knolle

  • Hamachi med tomat og basilikum

  • Torsk med porre og hønsefedt

  • Krondyrsravioli med svampebouillon og merian

  • Kylling med hummer og asparges

Dessert:

  • Rabarber med kefir og solsikke

Gør jer klar til en aften hvor vi fylder op i glassene, masser af gastronomisk magi og uforglemmelige smagsoplevelser. 

Billetterne er begrænsede, så sørg for at reservere jeres plads i god tid!

Tjek Facebook begivenheden her:
https://www.facebook.com/events/1288086355481377/

En aften med Michelinkokken René Mammn